web analytics

De mærkelige tendenser i trafikken

Trafik

De finurlige tendenser i den danske trafik

Nedenstående er skrevet med en lettere humoristisk tilgang til verden.

Jeg har bruger ofte lidt tid på at observere mennesker.

Jeg observerer især mennesker, når jeg skal fra A til B, hvad end det er på gåben, jernhest eller i et motoriseret køretøj.

I trafikken er der flere ting, som jeg finder interessante.

Læs om nogle af dem herunder.

Sammenfletning kan være let

For eksempel, når man i bil skal flette sammen fra to spor til ét spor. Rigtig mange, oplever jeg, følger ikke sammenfletningsreglerne.

Ja, nu kunne det blive en lang snak om det, men kort sagt – folk kan ikke finde ud af det!

Enten vil folk flette ind for tidligt. De følger altså ikke deres bane til de stiplede linjer hører op. Nogle gange er der sågar en stor hvid pil på vejen, som hjælper på vej. Lige meget hjælper det.

Ellers vil folk ikke lade andre flette ind før dem. Jeg kom først eller han snyder foran i køen, lader disse folk til at tænke. Og man kender det jo lidt fra sig selv. Det med at snyde foran i køen. 🙂

De farlige og ineffektive cyklister

Så er der cyklisterne (især i Københavnsområdet).

Den er helt gal!

For det første, overholdes reglerne i trafikken ikke altid. Der stoppes sjældent ved stopstregerne på cykelstien ved et lyskryds. Folk cykler gerne en del længere frem, nogle gange længere frem end fodgængerovergangen, som jo ofte er at finde i nærheden af et lyskryds.

For det andet, er folk nogle gange ikke rationelle og effektive i deres cykling. F.eks. når jeg overhaler en anden person, som cykler langsommere end jeg selv (det sker af og til). Jeg rammer et rødt lys i et lyskryds og holder ved stopstregen. Fru Langsom cykler forbi mig (gerne op foran fodgængerovergangen) og holder så for rødt der. Det vil sige, at jeg nu igen skal overhale hende, måske på en smal cykelsti, måske på en strækning uden cykelsti. I alle tilfælde. Ineffektivt. Fjollet.

For det tredje, nej, nu stopper min hetz mod mine kære medcyklister.

Kaos i indkøbscentrene

Til sidst vil jeg komme ind på “trafikken” i indkøbscentre.

Der er ingen struktur, overhovedet!

Menneskene i et indkøbscentre har selvfølgelig forskellige motiver for at være i et indkøbscenter. Nogle hygger sig og går rundt og kigger lidt her og der. Andre hænger ud og slår lidt tid ihjel. Og så er der dem, som hurtigt skal have overstået oplevelsen i indkøbscentret.

Disse forskellige motiver medfører naturligvis kaos. Særligt, når der er mange mennesker. Der er forskellige tempi, gangarter m.m.. Mangfoldigheden længe leve!

Men hvis man, som mig, gerne vil have overstået indkøbene hurtigt, så er langsom zigzag-gangart af 3-4 ved-siden-af-hinanden-gående hyggespredere med til at gøre oplevelsen dårlig.

Altså på de dage, hvor jeg ikke oser af overskud.

 

Jeg kunne godt tænke mig at høre følgende fra mine læsere:

Fletter du ind for tidligt?

Er du Fru Langsom?

Er du hyggespreder eller hurtighandler i et indkøbscenter?

Husker du dit overskud i trafikken?

 

Jeg glæder mig til at høre fra jer! 🙂

Tim

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *